Behandlinger

Voksbehandlinger - Krop

Voksbehandlinger

Bruger du for meget tid i dagligdagen på barbering og er du træt af indgroet og irriteret hud så kan voksbehandling måske være noget for dig.

Inden hårfjerning med voks, anbefales det at hårene er min 0,5 – 1 cm lange- er hårene længere, kan du evt. klippe eller trimme dem hjemme fra.
Er hårene er for lange, kan det gøre lidt mere ondt og hårene kan knække.

 

Efter første voksbehandling skal du lade hårene på benene "stå" ca. 14 dage og på intim-områderne 7-10 dage og forvente, at der er stubbe tilbage, da hårene har deres naturlige vækstfaser - efter 3-4 voksbehandlinger vil det begynde at udligne sig.

For at opnå det bedste resultat af en voksbehandling er det meget vigtigt, at du IKKE skraber dig mellem voksbehandlingerne, derved ”ødelægges” rytmen af udgroningen.
For optimalt resultat bør du vokses hver 4. til 6. uge. Du har en hårfri periode i ca. 14 dage, hvorefter hårene langsomt begynder at vokse ud igen. Der bliver færre hår med tiden.

3-4 dage efter voksbehandlingen er det altid en god ide at peele det voksede område. Det fjerner de døde hudceller således at de nye hår kan komme op og ud, det mindsker dermed mulig irritation. Det er også yderst vigtigt er det at give huden fugt, så brug en god fugtighedslotion hver dag- det gør også at hårene ”slippe” bedre. Du bør peele huden 2-3 gange om ugen mellem hver voksbehandling for at opnå det bedste resultat.

Efter behandlingen vil dine hårsække være åbne og mere sårbare, det er derfor ekstra vigtigt at du passer godt på din hud de næste 24 timer. Det gør du b.la. ved at undlade, at peele huden og øge svedproduktionen i form af bla træning – kald det hviledag, sauna og solbade er ligeledes med til at øge svedproduktionen. Menstruation er ingen hindring, så længe du blot kommer nyvasket, med en tampon eller lign.

Intimvoks

Intimvoks kan godt føles meget grænseoverskridende, og skræmmende første gang.  Derfor er det vigtigt for mig at, du får en tryg og behagelig oplevelse, og føle dig glad og tilfreds når du forlader klinikken.

Jeg arbejder meget professionelt og sætter god hygiejne i højsæde.

Til intimvoks anvender jeg Pinkini Brazilian Hybrid Hot Wax som er er udviklet specielt til sarte områder og er effektiv og skånsom imod huden og kan anvendes på samme område 5-6 gange. Fjerner hår så korte som ned til 1-2 mm og efterlader huden velplejet, blød glat med en behagelig følelse, samt et resultat der holder.

Behandlingen holder 4-6 uger (alt efter hår type), inden hårene har fuld længde igen (ca. 5 mm).
Inden du møder op til en voksbehandling, anbefaler jeg at dine hår er min. 3-5 mm lange for at opnå et optimalt resultat.
Er dine hår er længere end 1 cm, anbefaler jeg, at du klipper eller trimmer dem hjemmefra, inden din voksbehandling. På denne måde opnår du det bedste resultat.

Før din voksbehandling:

  • Skrub området med en oliefri skrub 2 dage før
  • Undgå lotion og olier på området samme dag.
  • Undgå soleksponering mindst 24 timer inden behandlingen.

Efter din voksbehandling:

  • Ingen hård motion, samleje, og unødig sved de første 24 timer
  • Brug gerne en antibakteriel creme efter bad, og skrub/peeling 2 x ugentlig.  (Peelingen skal være oliefri, og cremen må gerne indeholde Tea-Tree)
  • Undgå at bruge din skraber mellem behandlingerne
  • Undgå soleksponering mindst 24 timer efter endt behandling.
  • Book en ny tid indenfor 4-6 uger for at vedligeholde resultatet

 

Forskellen på en Bikini-, Tanga, Brasiliansk- og en Hollywood voks?

Bikini - voks af kønsbehåring der sidder udenfor trussekanten.

Tanga - er en udvidet bikini voks, det vil sige lidt mere end alm bikini voks.

Brasiliansk/brazilian - voks af al kønsbehåring inkl. kønslæber samt mellem ballerne.
Ved en Brasiliansk/Brazilian voksbehandling efterlades kun en tynd stribe/trekant på venusbjerget, hvorimod alt fjernes ved en Hollywood.

 

Hollywood - voks af al kønsbehåring inkl. kønslæber samt mellem ballerne.

Det er altid godt at følge et tidsinterval på 4- 6 uger (alt efter hårtype) mellem hver voksbehandling, og det gælder alle steder på kroppen. Du får det bedste resultat, blødere hår og det vil gøre mindre ondt ved voksningen.

Alle voksbehandlinger inkluderer en rens før-behandling og en plejende efterbehandling.

Hvis det er din første gang, så husk at vælge behandlingen som hedder Brasiliansk - NY KUNDE. Dette koster ikke ekstra, men der er blot sat tid af til at vi kan tage det stille og rolig, og i dit tempo.

Jeg anvender voks og sælger produkter fra Lycon.
Lycon er absolut førende indenfor voks produkter og hjemmepleje produkter til brug efter voksbehandlinger.

 

Voks ½ ben inkl. knæ
Voks hel ben
Voks ½ ben inkl. Bikini
Voks Lår
Voks bikini
Voks tanga
Voks Braziliansk (kun for kvinder)
Voks axiler (armhuler)
Voks arme

Voks af begge underarme, op til skulderen inklusiv eventuelle hår på hænder og fingre. Voksbehandlingen udføres både på mænd og kvinder. Voksbehandlingen udføres både på mænd og kvinder.

OBS! Hårene skal være minimum 0,5 cm for at voksen kan gribe om håret, og sikre tilfredsstillende resultat.

 

Anbefaling:
- At du bruger en peeling/scrub 2 dage inden sin behandling.
- At du undgår kropsolie/-creme på dagen for din voksbehandling.

 

Undgå i 24 timer efter behandlingen:
- Brug af peeling
- Undgå direkte sol og solarium
- Produkter med ingredienser der kan irritere huden
- Overdreven varme: varmt bad, karbad og sauna
- Intervallet for voksbehandlinger er cirka hver 4. uge

Voks ½ Ryg
Voks hel ryg
Voks balder (kun for kvinder)
Voks mave
Voks bryst
Brasiliansk - NY KUNDE